En tekst om øhave, hvis du synes det skal med:

Øhave er en lille økologisk grønsagsproduktion på tåsinge. Jeg, Katrine Bach Hansen driver stedet med en sæsonansat og nogle frivillige hænder.

Du kan betragte øhave, som en kæmpe køkkenhave, hvor vi har systematiseret og raffineret arbejdsgangene for at kunne følge med. Vi har over 100 sorter i drivhus og på friland. Vi sår alle frø selv, høster dagen før og sælger alle vores grøntsager flotte og rene.

Vi tænker på landbrug, som en naturforvalter, hvor naturens symbiotiske processer og produktion mødes. Det er for os væsentligt, hvordan vi forvalter naturens ældgamle processer og de frit tilgængelige ressourcer: sollys, regnvand og jord hensigtsmæssigt, eftertænksomt og regenerativ. Planternes fotosyntese fikserer atmosfærisk CO2, jordens mikroliv lagrer kulstof, vi er omgivet af naturens og landbrugets samliv og muligheder.

Det starter med en levende – jord. Vi dækker vores bede med kompost, dels for at skærme den bare jord mod sol og regn, men også for at tilføre jorden liv og organisk materiale. En levende jord giver vores kunder sunde og næringsrige grøntsager.

Vi tror på social forandring, hvor relationer og fælles-skaber er grobund for handling. Vi sælger vores grøntsager med øjenkontakt, arrangerer pop-up restauranter og tilbyder rundvisning. Dels for at skabe indgangsvinkler til vores lille verden øhave, men også for at kunne være i andres.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.