Neil Young debatterer GMO-majs i et TV-show
AFSNIT
Ved uddelingen i torsdags mødte jeg Morten. ”Vi har aftalt det med opskrifter, ikk?” Ja, jo. Nej, det kunne jeg egentlig ikke huske, at vi havde. Jeg sagde, at det kunne vi sagtens finde ud af. På vej hjem til lejligheden mindede Mathias mig om, at jeg jo faktisk ikke rigtig bruger opskrifter, når jeg laver mad. Og om det måske var et lille problem?
Så i stedet vil jeg fortælle en historie om ugens kasse. Jeg vil synge Jer et kvad om bladselleri, fennikel, agurk, salat, kartofler, basilikum, peberfrugt, grønne bønner og majs.
Først falder dit blik måske på den lille, hvide alien med det lange, grønne hår. Fennikel. Nogle gange, når jeg er hjemme hos mine forældre, minder de mig om, at der var engang, jeg ikke kunne lide fennikel. Det er svært for mig at forstå i dag, men ja, fennikel er sådan en fyr, der vinder dit hjerte langsomt. Til vores bryllup fik vi fennikelsalat til forretten og det er forrygende nemt og lækkert. Man skiver fennikel meget fint på et mandolinjern (eller skærer med en god kniv), mens man passer godt på sine fingre. Så drysser man rigeligt citronsaft, lidt salt og peber og god olivenolie over hele herligheden. Olivenolien fra Columbani er ret fantastisk til formålet.
Kartoffel, kartoffel, kartoffel. Man kan næsten ikke forestille sig en verden uden, vel? Min morfar ville gerne have kartofler til sin aftensmad, hver dag. Man kan nærmest alt med kartofler og i ugen, der gik, fandt jeg på noget, jeg ikke havde lavet før. Sådan en ret, der er så nem og ligetil, at det egentlig ikke er en ret. Og sådan en ret, der opfinder sig selv i ovnen på tre kvarter. Kartoflerne skæres i det man kalder for mundrette stykker. Så vil de meget gerne have selskab af grøntsager i den friskere ende: squash, halverede tomater, grønne bønner, peberfrugt, måske endda lidt bladselleri, den sære starut. Lige det du nu har. Du kan også komme andre rodfrugter i, men pas på det ikke bliver for tungt. Masser af salt og peber, hakket hvidløg, en hel stængel basilikum eller to eller tre, et ordentligt drøn olivenolie hen over. Ned med nallerne og bland det hele rundt. Så hælder jeg et skvæt fløde hen over og eskorterer fadet ind i ovnen. Fordelen ved denne ikke-ret er også, at den kan indtages med ske fra en skål, mens man ser fjernsyn.
Skønne, gyldne majs. Jeg bliver nogle gange forundret over, at majs vokser så fint her i Danmark, når nu den kommer så langvejs fra. De første majs kan man næsten ikke nænne at indtage på andre måder end kogte med smør og salt. Men med de næste kan man skære majskornene fra de rå eller kogte/grillede kolber. Og bruge i alt muligt. Fx mexicanske pandekager, hvor det føles utroligt gourmet sat over for dem fra dåse. I madpandekagen hører den sprøde salat selvfølgelig også hjemme. Er det ikke utroligt så godt et salathoved holder sig i køleskabet, hvis det er i en plasticpose med et stænk vand?
Sidste weekends fuldmåne bliver kaldt for høst-måne, med et ord lånt fra oprindelige amerikanske folk. Det er den fuldmåne, der er tættest på efterårsjævndøgn og hedder således, fordi den skinner særligt kraftigt, og man derfor kan fortsætte høsten i måneskinnet, når solen går ned. Derudover er Harvest Moon også en fin sang af Neil Young, der passer virkelig godt til så sentimental en måned som september. Hør selv. Der er nok høstet mange majs under høst-månen gennem tiderne, og sådan hænger tingene så fint sammen nogle gange.
Grønne hilsner,
Sarah
Ps. Jeg har mere eller mindre bevidst glemt agurk, ser jeg nu. Jeg er lidt træt af agurker, så dem må I selv ligge og rode med.