Til 4 personer:
600 g kartofler, gerne melede (rød Raja eller blå Congo)
400 g selleri, pastinak og/eller persillerod
2 dl mælk
75 g smør, skåret i tern
2 dl revet parmesan
1-2 spsk flagesalt
2 æggehvider
Friskkværnet sort peber
Kog kartofler og rodfrugter uden salt, til de er helt møre. Varm mælken op, til den er lun. Kom kartofler
og rodfrugter i en ovnfast skål, mos dem med et piskeris, mens du tilsætter den lune mælk og smørret
til en ensartet mos. Vend derefter revet parmesan i. Smag til med salt og peber. Vend de stivpiskede
æggehvider forsigtigt i.
Drys evt. med yderligere parmesan på toppen og bag kartoffelmosen i ca. 10-15 minutter ved 200
grader.
Opskriften stammer fra Økologisk Landsforenings kogebog: “Skønne økologiske kartofler”